Allergivenlig skønhed

Du har helt sikkert hørt termen ”parfumefri” mange gange – det er nemlig et begreb, som over de seneste år har fået mere fokus i kosmetikbranchen.

Flere og flere vælger at gå efter de parfumefri produkter, og det kan der være mange gode grunde til. Nogle vælger parfumefri produkter fordi de har intolerancer eller allergier – andre vælger dem, fordi de vil undgå risikoen for f.eks. at udvikle parfumeallergi.

Er du en af dem, der er opmærksom på de parfumefri produkter, er du sikkert også stødt på ord som ”duftfri” og ”hyopallergen”. I denne artikel vil vi komme nærmere ind på disse begreber. Hvad er forskellen på parfumefri og duftfri kosmetik?

Parfumefri kosmetik er en type kosmetik, der ikke indeholder parfume eller duftstoffer. Det er en god mulighed for dem, der er sensitive over for parfumer eller har allergiske reaktioner på kosmetik med parfume. Men hvornår må man et claime, at et produkt er parfumefrit? Et parfumefrit produkt må ikke indeholde ingredienser, der er tilsat for at give en duft. Dog kan det godt indeholde ingredienser, der har en duft, men som ikke er tilsat på grund af deres duft. Et produkt kan derfor være parfumefri, men stadig indeholde naturlige duftstoffer, som kan forårsage allergiske reaktioner hos nogle personer. Skal produktet være helt uden duft, skal du gå efter et duftfrit produkt. Duftfri betyder, at et produkt ikke har nogen former for duft, uanset om det er fra tilsatte dufte eller naturlige dufte.

Hvad er hypoallergen kosmetik?

Hypoallergen kosmetik er også et begreb, der ofte nævnes i sammenhæng med parfumefri kosmetik. Hypoallergen betyder, at produktet er udviklet til at mindske risikoen for allergiske reaktioner. Et produkt må kun claimes at være hypoallergen, hvis producenten kan dokumentere, at produktet består af meget lave allergifremkaldende koncentrationer. Vær dog opmærksom; at et produkt er hypoallergen er ikke en garanti for, at det ikke vil give en allergisk reaktion hos nogle forbrugere. Det er meget individuelt hvilke ingredienser der kan skabe allergiske reaktioner hos folk. Derfor er det vigtigt, at du altid tester dine produkter på et mindre område – især hvis du i forvejen døjer med allergi, sensitiviteter eller intolerancer.

Hvordan kommer en allergisk reaktion til udtryk?

En allergisk reaktion på parfume er en form for allergisk kontaktdermatitis, som opstår, når huden kommer i kontakt med et stof, som en person er allergisk overfor. Symptomer på en allergisk reaktion på parfume kan være rødme, kløe, udslæt, nældefeber og i alvorlige tilfælde blærer og hævelse af huden.

En allergisk reaktion på parfume kan enten opstå som følge af eksponering for en bestemt ingrediens i parfumen - såsom en bestemt essentiel olie eller alkohol. Nogle mennesker kan dog også opleve en reaktion på parfumens samlede duft, selv om de ikke er allergiske overfor en bestemt ingrediens.

I nogle tilfælde kan en allergisk reaktion på parfume også give symptomer i andre dele af kroppen, såsom øjne, næse eller lunger, hvis parfumen inhaleres. Disse symptomer kan være øjne der løber i vand, nysen, løbende næse og vejrtrækningsbesvær.

Allergi er en meget individuel ting, som kan komme til udtryk på mange forskellige måder fra person til person. Nogle mennesker kan også udvikle en allergi over for en parfume eller cologne over tid, selv om de før har brugt den i lang tid uden problemer. Naturlige ingredienser vs. syntetiske ingredienser Naturlige produkter med naturlige ingredienser kan ofte være et bedre for allergikere, da de ofte indeholder færre kemiske ingredienser end ikke-naturlige produkter. Naturlige ingredienser er ofte mindre tilbøjelige til at forårsage allergiske reaktioner end kemiske ingredienser.

Det er vigtigt at bemærke, at nogle naturlige ingredienser stadig kan forårsage allergiske reaktioner hos nogle mennesker - for eksempel kan der være en alergi overfor nødder, honning eller bivoks, som er ingredienser, der ofte anvendes i naturlige skønhedsprodukter.

Tjek ingredienslisten på dine produkter

Parfumestoffer kan udløse allergiske reaktioner hos nogle mennesker, og at det kan være svært at identificere de specifikke stoffer, der forårsager reaktionen. Derfor anbefales det at læse ingredienslisten omhyggeligt og undgå produkter med parfume eller parfumerede ingredienser, hvis man er særligt sensitiv overfor dem. I EU har vi en liste over 26 parfumestoffer, der skal nævnes i indholdsdeklarationen hvis de er i koncentrationer på 0,01% eller højere i produktet, fordi allergikere skal have mulighed for at undgå dem.

Et claim om at et produkt er hypoallergen er ikke altid en garanti. Det er derfor vigtigt, at du altid tager aktivt stilling til, hvilke produkter der er rigtige for dig. Tag gerne en snak med din læge eller hudlæge, hvis man du har en historie med allergiske reaktioner, for at få den bedste rådgivning om, hvilke produkter der er bedst egnet til din ens hud.

Skal du have parfumefri kosmetik på hylderne?

Hos Plan Organic har vi et bredt udvalg af parfumefri produkter og vi gør altid vores bedste for at hjælpe dig med at finde de deklarationspligtige parfumestoffer i vores sortiment.

Kontakt din Plan Organic konsulent for at høre nærmere om vores parfumefri udvalg.