Hold sommergløden i live med selvbruner

Det er dejligt at solbade og blive sommerbrun - men vi går nu mod en tid på året, hvor der desværre er lang udsigt til de varme sommerdage i Danmark. Det er dog ikke ensbetydende med, at du skal sige farvel til din solbrune kulør. Der findes nemlig en nem og hurtig løsning, der faktisk er bedre for huden; nemlig selvbruner. Med selvbruner kan du spare din hud for de skadelige UV-stråler og opnå en flot farve, der kan holde året rundt.

Et sikkert alternativ til sol eller solarie

Du kan roligt benytte selvbruner som et sundere alternativ til de skadelige stråler ved solbadning og solarie. De fleste selvbrunere har DHA som deres aktive ingrediens. DHA er godkendt som en sikker ingrediens at bruge på huden, da den ikke har nogen negativ virkning herpå. Selvbruner kan bruges til alle hudtyper, selv dem med sensitiv hud. Husk dog altid at teste produktet på et lille område først, så du er sikker på, at du ikke har nogle allergiske reaktioner på det specifikke produkt. Faktisk er den eneste risiko ved selvbruner, at du får et ujævnt resultatet – men bare roligt, vi har lidt gode tips og tricks til dig herunder.

Tips til en jævn påføring

En rigtig påføring kan være altafgørende for resultatets jævnhed og holdbarhed. Husk altid at forberede din hud med en nænsom eksfoliering for at fjerne døde hudceller. Vær især opmærksom på områder med tyk hud, som eksempelvis dine knæ, albuer og ankler. TIP: COOLA Sunless Tan 2-In-1 Exfoliator & Applicator Mitt er det perfekte redskab til en jævn påføring med en side til eksfoliering og en side til påføring.

Når huden er tør, påføres selvbruneren i sektioner over hele kroppen. Massér selvbruneren ind i cirkulære bevægelser med din handske. Her kan det igen være en god ide at være ekstra opmærksom på knæ, albuer og ankler, da disse steder har tendens til at absorbere mere selvbruner end de andre områder. Det kan være en god ide at toppe disse områder med lidt lotion, eller nænsomt at duppe dem med en fugtig klud.

Herefter skal selvbruneren have tid til at tørre. Lad det sidde i minimum 10 minutter, før du tager tøj på. Det kan være en god ide at tage løst tøj på, så selvbruneren får lov til at tørre helt ind. Når du har opnået din smukke tan, kan du vedligeholde den ved nænsomt at eksfoliere din hud hver 2-3 dag, og fugte huden ofte.

En solbrun farve kan være det perfekte touch til looket året rundt. Med selvbruner kan du nemt, hurtigt og sikkert opnå den farve du ønsker, helt uden at eksponere huden for skadelige UV-stråler.