Mød det nye danske Innersense Pro Educator team

Det er med stor spænding og glæde, at vi nu kan præsentere dig for det danske team af Innersense Pro Educators. Teamet består af tre professionelle frisører, der er udvalgt for at supportere og undervise de danske frisører med alt hvad er omhandler Innersenses produkter.

Der er stor diversitet i frisørbranchen, og der er mange måder at opdage ren hårpleje på. Med vores nye danske Innersense Pro Educator team vil vi skabe et fællesskab for alle, der har lyst til at tage del i rejsen mod sundere hårpleje. Det gælder uanset om du i forvejen bruger Innersense i din salon eller er nysgerrig på at finde ud af hvorfor Innersense har taget hårplejemarkedet med storm de sidste tre år.

Alle tre Pro Educators har været gennem et træningsforløb hos Innersense, hvor de er blevet godt klædt på til at formidle deres viden videre til andre frisører. Derudover vil de løbende modtage mere træning for hele tiden at være opdateret på det seneste nye inden for sortimentet og markedet for ren hårpleje.

Allerede nu er de tre Educators klar til at videregive deres viden ved kurser rundt omkring i Danmark. I juni blev vores første kursus afholdt og her stod Kristine Callesen fra CurlAID i spidsen for dagen. Fokus var på vask og styling af krøllet hår, og Kristine delte ud af sine bedste tips og tricks for at opnå de bedste krølleresultater.

”Salonen blev fyldt med inspiration og aha-oplevelser. På kurset blev det hurtigt tydeligt, at der er mange forskellige måder at bruge Innersense på. Kristines model gav hende helt frie hænder, så der kunne eksperimenteres med rækkerfølgen af stylingprodukterne, hvilket resulterede i at både Kristine og kursusdeltagerne delte gavmildt ud af deres erfaringer med produkterne.

Ved at deltage på kursus med vores Pro Educators er det vores mål, at du vil blive klædt godt på til at benytte og sælge Innersense i din egen salon – du vil både få en dybdegående gennemgang af produkterne og historien bag, og så vil du også få en masse spændende tips og tricks til frisørarbejdet med Innersense i praksis.” fortæller marketingkoordinator Jeanett Andersen.

Vi glæder os meget til at følge de dygtige Innersense Pro Educators rejse. Fremtiden byder på en masse spændende og lærerige kurser, og vi håber, at du vil være med.

Mød Stephanie fra Vinther's Klippekælder

Stephanie er indehaver af Vinthers Klippekælder. Hun har haft sin egen frisørsalon siden 2012, og siden 2018 har hun næsten udelukkende arbejdet som krøllefrisør. Stephanie har elsket Innersenses produkter i snart 4 år, og som Pro Educator ser hun frem til at lære endnu mere om brandet, samt at lære fra sig med den viden hun selv har erhvervet. Hun er glad for Innersense fordi det er ”top klasse produkter”, som ikke kun er baseret på at være meget rene i ingredienserne, men som også passer på forbrugeren og samfundet.

Mød Kristine fra CurlAID

Kristine er indehaver af et smukt krøllet hår, og har mere end 20 års frisørerfaring med krøller. Til dagligt har hun sin egen salon på Østerbro ved navn CurlAID, hvor hun brænder for at mærke glæden fra salonens gæster, når hun hjælper dem med at skabe de bedste resultater for deres hår. Som Pro Educator glæder Kristine sig meget til at undervise andre i hvor fantastiske produkterne fra Innersense er, hvordan de kan forbedre hårets kvalitet samt nye måder at style hår på.

Mød Nanna fra ML Design

Nanna finder du i salon ML Design i Haslev, hvor hun nyder at have glade og tilfredse kunder. Når hun vælger produkter til sine kunder, er det vigtigt for hende, at det er nemt og overskueligt for kunden. Det skal være nemt for dem at bruge produkterne hjemme også, og de skal passe godt til kundens hårstruktur. Som Innersense Pro Educator ser Nanna frem til at få nye bekendtskaber, og ny viden indenfor den fantastiske verden af hår og produkter.