Byd velkommen til Splash – et nyt skandinavisk solplejebrand

En stærk kærlighed til solen, udendørsaktiviteter og Skandinaviens smukke natur førte i 2019 til skabelsen af Splash. Produkterne i sortimentet er skabt med den nordiske sjæl i tankerne, hvor der har været fokus på at skabe effektive formler, der kombinerer en høj kvalitet med effektive, naturlige og miljøvenlige ingredienser.

Bag brandet står en bred vifte af fagfolk, som er dedikeret til at optimere forbrugernes hudplejerutine med ren og sund solpleje uden forstyrrende kemikalier. Produkterne er desuden koralrevsvenlige i henhold til gældende Hawaii-standarder og indeholder ikke Oxybenzone eller Octinoxate.

I sortimentet hos Splash finder du fire forskellige solsprays i varianterne: Pure Spring SPF 50+, Coconut Beach SPF 50+, Mango Grove SPF 30 og Summer Breeze SPF 30. Fælles for de fire mists er deres ultra-fine og luftige sprays, som gør det nemt at få en hurtig og jævn påføring. De forfriskende mists lægger sig let på huden uden at klistre.

Derudover finder du også en Aftersun Mist i Splash-sortimentet, som har samme lette spray som deres sunscreen mists. Den er spækket med beroligende og fugtgivende ingredienser, der genopretter hudens naturlige balance efter en dag i solen.

Hos Splash arbejder man efter flere ISO-standarder og stræber løbende efter at finde de nyeste og bedste måder at fremme bæredygtighed på. Alle produkter er udviklet med fokus på miljøet samt forbrugerens sundhed og sikkerhed. Produkterne er skabt i samarbejde med erfarne skandinaviske producenter, for at sikre at lovregulering, bæredygtighed og emballage er udført i overensstemmelse med de højeste standarter.