På rejsen mod grønnere skønhed med Evolve

For at blive helt transparente omkring deres indvirkning på planeten udgiver Evolve Beauty årligt en bæredygtighedsrapport, som første gang blev udgivet januar sidste år. Nu er Evolve klar med deres rapport for 2021. Den langsigtede ambition er at tage skridtet længere end at være bæredygtige og blive en regenerativ virksomhed. Med det menes der, at Evolve ønsker at bidrage med mere til planeten, end de selv bruger, så de i sidste ende vil blive genoprettende for både planeten, kroppen og sindet.

Ligesom sidste år har de inddelt rapporten i deres 5 nøgleområder; ZERO CARBON, ZERO WASTE, KIND TO ALL, PROTECTING BIODIVERSITY og CLEAN CHEMISTRY. Hvert område omhandler de mål Evolve har sat for året, for fortsat at reducere sin indflydelse på planeten og blive regenerative.

Kort fortalt kan de 5 nøgleområder forklares enkelt. Evolve ønsker at bevæge sig fra at være kulstofneutrale mod Net Zero. De vil sørge for at bevare det naturlige miljø, og holde deres forbrugere sunde ved at undgå brugen af skadelige kemikalier og materialer. De vil bruge energi på venlighed og respekt for både dyr og mennesker i deres forretning. De vil reducere alt deres affald til nul og blive en cirkulær virksomhed. Sidst men ikke mindst vil de bevare biodiversitet ved at sikre sig, at deres ingredienser er bæredygtige og økologiske.

Er du blevet nysgerrig på at høre mere om de 5 nøgleområder? Så læs med for en mere dybdegående gennemgang herunder.

ZERO CARBON – At blive kulstofneutrale og til sidst kulstofpositive

I 2021 er det lykkedes Evolve at blive kulstofneutrale! I løbet af året har de skabt og udlignet i alt 296 tons CO2, hvilket svarer til ca. 920 km kørt i bil. Derudover var 2021 året, hvor Evolve skiftede over til deres nye græsemballage, hvilket har sparet 75% CO2 sammenlignet med den tidligere anvendte karton.

I løbet af året har Evolve ligeledes lavet en dybdegående analyse af deres 5 bestsellerprodukter, for at måle deres overordnede CO2-aftryk. Her har de udledt, at transport af ingredienser med luftfragt har stor indflydelse på deres aftryk. Derfor vil de bruge 2022 på at arbejde hen mod at reducere mængden af ingredienser via luftfragt, og fokusere på mere CO2-venlige transportmetoder. For at reducere luftfragten vil de blandt andet finde mere emballage og råvarer lokalt. Derudover vil de undersøge mulighederne for at lave nye innovative produktformater så som faste og mere koncentrerede produkter, så de kan reducere de emissioner der bliver lavet ved at transportere vand.

På arbejdspladsen hos Evolve har man også tænkt bæredygtighed ind i hverdagen. Eksempelvis kører faciliteterne 100% på vindenergi med energibesparende lys, hvor de gennemsnitligt sparer 1 kg CO2 for hver kWh – det er 5,4 tons CO2 sparet. I 2021 har de ligeledes investeret i to el-biler til virksomheden, som kan hjælpe dem med at reducere deres CO2-aftryk yderligere.

 

 

ZERO WASTE – At reducere alt deres affald til nul og blive cirkulær som virksomhed

Hos Evolve er man klar over at den plast der produceres, har indvirkning på miljøet. Derfor holder de også nøje styr på deres egen produktion. Evolve har indgået et samarbejde med Repurpose Global hvor de investerer i projekter, der fjerner dobbelt så meget plastik, som de selv producerer for at blive Plastic Negative.

I deres emballage har Evolve også stort fokus på at reducere spild. Deres nye græsemballager består af 40% naturlige græsfiber, og er, ligesom de tidligere æsker, FSC certificerede og 100% genanvendelige. Ud over den nye græsemballage udkom to af deres julesæt for året i en ny innovativ æske af svampe. Den bæredygtige æske er 100% bionedbrydelig, og kan derfor smides i kompostbunken. Som pakkefyld gør Evolve brug af genbrugt strimlet papir og pap, som er fuldt ud genanvendeligt. Derudover bruger de også hvide, bionedbrydelige pakkechips som er lavet af majsstivelse, og kan opløses i vand.

100% af Evolves glas- og plastikflasker, låg og emballage er genanvendelige. Dog er de stadig på udkig efter en grønnere løsning til deres produktprøver. Lige pt. er deres små poser den grønneste mulighed på markedet, og til dem bruges der 40% mindre plastik end i de konventionelle prøveposer. Løsningen er desuden også mere bæredygtig end deres tidligere 5 ml plastikbøtter, men målet er stadig at gøre denne emballage endnu grønnere.

KIND TO ALL – At respektere, være venlig og give tilbage til både mennesker og dyr

I 2021 har Evovle formået at få yderligere 12 produkter certificeret med Vegan Society. Alle deres produkter er veganske, og 37 af deres produkter har nu opnået certificeringen der indikerer, at ingen dyr har været brugt i test eller produktion af produkterne. Derudover har Evolve opnået Leaping Bunny Certification for eksternt at kontrollere, at ingen ingredienser har været testet på dyr.

Evolve har ligeledes opnået både Living Wage and Living Hours akkreditering samt Living Hours employer akkrediteringen. Disse afspejler Evolves fokus på de bedste arbejdsvilkår til deres ansatte både når det gælder arbejdstimer og løn.

Fremadrettet vil Evolve arbejde hen mod at få Vegan Society certificering til de resterende produkter i deres sortiment.

 

 

PROTECTING BIODIVERSITY – At være verdensmestre i at bevare skove og vildtliv gennem sourcing af bæredygtige og økologiske ingredienser

Bæredygtig udvinding af økologiske råvarer er den bedste måde at forebygge bevarelse af skov og dyreliv. Skønhedsindustrien bidrager hvert år til udtydning af mere end 28.000 kvadratmeter skov. Ud over det store forbrug af pap og papir til emballage, indeholder ca. 70% af alle produkter til personlig pleje palmeolie, som er en stor kilde til skovrydning, der ødelægger habitatet for flere truede dyrearter så som orangutanger, Pygmy-elefanten og Sumatra næsehorn. Evolve bestræber sig på at have elimineret alt palmeolie fra deres produkter, når vi rammer år 2023. På vejen dertil har Evolve i 2021 yderligere reduceret brugen af ingredienser med palmeolie, så der nu kun et produkt tilbage i sortimentet, som stadig mangler at opnå certificering for bæredygtig produktion af palmeolie.

CLEAN CHEMISTRY – At holde vores naturlige omgivelser og kunder sunde ved at undgå skadelige kemikalier og materialer

Der er et bredt udvalg af kemikalier i skønhedsindustrien, der potentielt kan have en forstyrrende effekt på vores kroppe og miljøet – og dem går man langt uden om hos Evolve. I 2021 har Evolve opnået COSMOS Organic og Natural certificering for yderligere 6 produkter. Det vil sige, at de nu har i alt 38 produkter i sortimentet med COSMOS certificering.

Deres mål er at få 95% af deres sortiment certificeret inden udgangen af år 2023.

 

De overordnede mål fremadrettet

Lederskab med tanke:

Evolve vil dele deres rejse og fremtidige bæredygtighedsplaner med deres forbrugere og skønhedsindustrien for at hjælpe med at kaste lys over bæredygtighedsdebatten og vise, hvad der er muligt at gøre.

Gennemsigtighed:
Evolve vil kortlægge hele deres forsyningskæde inden vi rammer 2023. Dette vil de gøre for at forstå hvor, hvordan og hvornår ingredienserne dyrkes og bliver behandlet og sendt til Evolves lager. Inden 2023 vil de have informationer om hvem der har dyrket ingredienserne, som bliver brugt i deres produkter. De vil gå ud over deres CO2 regnskab, og ligeledes måle på andre parametre så som vandforbrug og spild på tværs af deres operationer i 2023.

B Corp certificering:

Evolve har indsendt deres ansøgning til B Corp certificeringen, og håber at opnå den her i starten af 2022. Certificeringen er for virksomheder der møder de højeste standarder af verificeret social og miljømæssig performance, offentlig gennemsigtighed og jurdisk ansvarlighed for at balancere profit og formål.

2021 har været et spændende år fra Evolve, hvor de har nået at opfylde en lang række af deres mål fra året. Vi ser frem til at følge Evolves udvikling fremadrettet – deres inspirerende rejse mod en grønnere skønhed sætter et godt eksempel for udviklingen i en mere bæredygtig skønhedsbranche.