Hvad gør en toner for din hud?

Ved du helt præcis, hvad din toner gør? Er det virkeligt nødvendigt at have en toner med i sin hudplejerutine? Vi vil klart sige JA! En toner kan bidrage med nogle fantastiske egenskaber, der på længere sigt kan få stor betydning for din hud.

I denne artikel kan du blive klogere på de fordele en toner kan bidrage med, og samt hvilken type du skal gå efter til din hudtype.

Hvad er en toner?

En toner er et hudplejeprodukt designet til at trænge dybt ind i hudens porer og rense, afbalancere og genoplive din hud over tid. Tonere er astringerende produkter, hvilket betyder, at de neutraliserer mange af de olier og bakterier, der findes dybt inde i hudens porer.

En toner vil typisk have en vand-lignende konsistens, og du vil ofte finde dem enten i flydende form i flaske eller i form af en mist-spray. Den skal bruges efter du har benyttet din rens, og før du bruger serum og fugtighedscreme.

Traditionelt set er en toners funktion at dybderense huden, men i nyere tid består langt de fleste tonere af mange flere egenskaber end bare dét. De bliver nu udviklet til at nære og genopbygge huden efter rens, og fungerer lidt som en primer for resten af din hudplejerutine.

Hvilke egenskaber bidrager en toner med?

Alt efter hvilken toner du vælger, så vil du finde et væld af gode egenskaber for huden, ud over blot at rense den i dybden. Gennemgående for alle tonere er dog at de:

  • Dybderenser huden: Et tonerprodukt kan trænge dybt ind i porerne og neutralisere overdreven talg, som er en type olie, der produceres af din hud for at hjælpe med fugtighed og pH-balance. En toner fjerner snavs, forurening og nogle typer døde hudceller.Men er det ikke det samme som en rens så? Nej, ikke helt – for mens du kan betragte din ansigtsrens som en rens på overfladeniveau, så kan din toner trænge langt dybere ind i huden, og få fjernet overskydende snavs.
  • Forbedrer effektiviteten på dine andre hudplejeprodukter:

En toner vil som sagt være i stand til at trænge dybt ind i din hud, og fjerne det snavs, som din rens ikke kan nå ind til. Dette betyder også, at din toner vil gøre det nemmere for de efterfølgende hudplejeprodukter at trænge dybere ind i huden, da der ikke er noget snavs der blokerer.

Minimerer udseendet af porer:

En toner vil få dine porer til at fremstå mindre. Den vil desuden have en opstrammende effekt på huden. Ved brug af en toner vil din hud få et mere glat og jævnt udseende med en forbedret glød.

Hvilken slags toner skal jeg bruge?

Tonere er ikke kun for dem med uren eller fedtet hud – faktisk kan alle hudtyper drage nytte af at inddrage en toner i sin hudplejerutine, også selvom du har sensitiv hud. Det handler i høj grad om at vælge den rigtige toner for sin hud. Er du i tvivl om din hudtype, så har Evolve to gode bud, som kan anvendes af alle hudtyper.

Deep Clean Micellar Water er en 2-i-1 rens og toner der skånsomt fjerner makeup, snavs fra forurening og urenheder. Den er oplagt til makeupbrugere, der leder efter en hurtig og effektiv måde at fjerne makeup på, samtidigt med at huden efterlades fugtet.

Liquid Radiance Glycolic Toner er en 100% naturlig, eksfolierende AHA/BHA toner, der er testet som værende allergivenligt, og dermed også velegnet for personer med sensitiv hud.  Den blødgør og opfrisker huden, samtidig med at den har en beroligende effekt.

Leder du efter en toner målrettet din hudtype, så har Adaptology nogle gode bud. Har du tør hud, skal du vælge Dry Spell Toner, som er en adaptogenrig toner udviklet specifikt til tør og flagende hud.

Til sensitiv hud skal du gå efter Adaptologys Red Avert Toner, som er skabt med adaptogener som trøffel og figenkaktus, der hjælper med at reducere rødme i huden.

Har du uren hud, er Adaptolgys Break Free Toner et oplagt valg. Denne afbalancerende toner opstrammer porerne og opfrisker huden, mens den eksfolierer for at fjerne overskydende hudceller og mindske forstørrede porer.

Adaptologys Time Warp Toner er til dig med moden hud.  Den benytter enzymer til at accelerere hudens fornyelse, og genopretter en sund glød ved hjælp af adaptogener, som Ashwagandha der booster cellernes vitalitet.