Ingrediensfokus: Mirakelplanten Aloe Vera

Du har fået en solskoldning, og din hud er øm. Din første tanke er sikkert, at du skal have noget Aloe Vera på huden – og det er der en grund til. Planten er kendt for dens fremragende egenskaber til at reducere inflammation og irritation, bekæmpe bakterier og fugte huden godt i dybden. Aloe Vera kan bruges til utallige formål, og derfor er den også blevet en populær ingrediens i rigtig mange skønhedsprodukter.

Hvad er Aloe Vera?

Aloe Vera er en medicinsk sukkulent plante, der har været brugt til at behandle en lang række forskellige sundhedstilstande i tusindvis af år. I det gamle Egypten kaldte man endda Aloe Vera for ”udødelighedens plante”, fordi den kan leve og blomstre helt uden jord. Planten er sammensat af trekantede blade, hvor det inderste lag besår af en gel, der indeholder omkring 99% vand og en masse gavnlige vitaminer, mineraler og næringsstoffer. Der er minimum 160 vigtige ingredienser identificeret i Aloe Vera blade – nogle eksperter mener endda, at bladende består af 300 til 400 vitale komponenter. Ligesom andre sukkulenter og ørkenplanter, trives Aloe Vera bedst i områder med lav naturlig nedbør, og den stammer oprindeligt fra det østlige Afrika.

Fordelene ved Aloe Vera

Du er helt sikkert stødt på Aloe Vera i et eller andet omfang i dine skønhedsprodukter – men hvad kan det egentligt?

  • Aloe Vera virker beroligende på huden

Den kølende gel har en beroligende effekt på huden, og kan hjælpe med at reducere irritation, inflammation og kløe. Det gør det også til en fremragende hjælper til eksempelvis solskoldninger eller insektbid. Har du sensitiv hud, eksem eller psoriasis, er det måske hjælp at hente i den beroligende plante.

  • Aloe Vera fugter godt i dybden

Aloe Vera planten har faktisk to-trins egenskaber, som gør den super fugtgivende for huden. Først og fremmest er bladene på Aloe Vera planten rige på vand, især i det inderste lag. Aloe Vera er desuden rig på mucopolysaccharider, som ligeledes hjælper med at fastholde fugt i huden. Døjer du med tør hud, er Aloe Vera derfor en god ingrediens at gå efter.

  • Aloe Vera kan hjælpe mod akne:

Ingrediensen er særligt kendt for sine beroligende og fugtende egenskaber, men vidste du, at den faktisk også fungerer rigtig godt mod akne? Med sine antimikrobielle egenskaber kan Aloe Vera hjælpe dig med at få balancen tilbage i huden. Aloe Vera kan ikke stå alene som aknebehandling, men kan bestemt give et supplerende boost. Planten er en naturlig kilde til salicylsyre, som er særligt kendt for at være effektiv mod uren hud. Du kan læse mere om salicylsyre her.

Aloe Vera i vores sortiment

Er du på udkig efter nogle nye skønhedsprodukter med Aloe Vera? Så har vi nogle gode bud til dig! Prøv eksempelvis Aloe Antioxidant Calming Mist fra Soleil Toujours. Den ultra fine mist virker kølende, beroligende og fugtende på huden. Misten er nem at have med i tasken til genopfriskninger gennem dagen.

I Daily Detox Facial Wash fra Evolve Beauty vil du også finde økologisk aloe vera, som blødgør og efterlader huden ren, glat og smidig.

Er du træt af irriterede armhuler, så kan du roligt prøve Pure Prebiotic Roll On Deodorant fra Evolve, som blandt andet består af Aloe Vera. Ingrediensen hjælper her med at sikre, at den økologiske deodorant nænsomt beroliger huden.

Leder du efter den perfekte multi-tasker, så er Classic Makeup Setting Spray SPF 30 fra COOLA også et godt bud. Sprayen er fyldt med beroligende aloe vera, som holder huden godt fugtet og beroliget. Den holder makeuppen på plads, og giver solbeskyttelse på samme tid.

Det er dog ikke kun huden, der kan have gavn af egenskaberne fra Aloe Vera – det kan dit hår nemlig i særdeleshed også. Hos Innersense Organic Beauty vil du finde Aloe Vera i en stor del af deres produkter. Prøv eksempelvis deres Hydrating Cream Conditioner og I Create Lift Volumizing Foam.

Aloe Vera er en ingrediens med mange forskellige egenskaber, hvorfor det netop også egner sig til mange forskellige hud- og hårtyper. Vi kan godt forstå hypen om Aloe Vera – en ældgammel ingrediens, der er kommet for at blive.