Plan Organic støtter op om World Ocean Day 2021

Siden 2002 er World Ocean Day blevet markeret og promoveret internationalt af The Ocean Project – og i år er ikke en undtagelse. Den årlige fest finder sted hvert år d. 8. juni, hvor den har fokus på bevarelse af verdens have. Fra år 2009 blev denne dag også officielt anerkendt af FN. Den årlige World Ocean Day står endnu engang for døren, og i år tager vi hos Plan Organic del i fejringen.

Årets tema: 30×30

Temaet for 2021 hedder 30×30. Dette år har World Ocean Day nemlig fokus på at øge bevidstheden omkring den globale bevægelse, der arbejder for at beskytte minimum 30% af verdens lande, farvande og hav inden 2030. Beskyttelse af minimum 30% af jorden kan hjælpe os på vej til at sikre et sundere hav og klima. I dag er kun ca. 15% af verdens land og 7% af verdens have beskyttede.

Dette formål støtter vi i høj grad op om hos Plan Organic, og vi har derfor været inde og sætte vores underskrift på kampagnen 30×30.

Kampagnen 30×30 understøttes af det seneste arbejde fra førende videnskabelige eksperter verden over, som konkluderer, at vi har brug for at have halvdelen af planeten i sin naturlige tilstand for at undgå at millioner af arter uddør, og for at sikre, at alle mennesker overlever og trives på vores jord. Det er ikke nok, at fagpersonerne råber op alene, og derfor handler kampagnen 30×30 om, at vi skal råbe verdens ledere op sammen.

Du kan læse mere om kampagnen, eller sætte din egen underskrift her.  

Solbeskyttelse med omtanke for liv i havet

Livet i havet bliver i høj grad påvirket af den øgede menneskelige aktivitet. I løbet af det seneste århundrede har vi mistet 90% af fiskene i de store have og verdens koralrev dør i alarmerende høje rater. Med korallernes langsomme vækst, kan det tage mange år, før de bliver erstattet af nye.  Faktisk er en af synderne hertil solbeskyttelse, fordi visse solfiltre kan bidrage til at skade de sarte koraller.  I vores sortiment kan du solplejeprodukter fra COOLA, Soleil Toujours, Evolve Beauty og ILIA. Alt solbeskyttelse fra disse brands er Reef-Friendly, hvilket betyder, at de ikke indeholder de skadelige solfiltre Ethylhexyl methoxycinnamate (Oxybenzone) eller Benzophenone-3 (Octinoxate). Disse to kemikalier har en ødelæggende effekt på både havet og koralrevene. Koralrevene generer omkring halvdelen af jordens oxygen, og er derfor særdeles vigtige at passe på. COOLA har desuden indgået et samarbejde med Coral Gardeners, hvor de arbejder på at redde koralrevene ved at forny og styrke eksisterende rev samt plante nye koraller i havet. Oxybenzone og Octinoxate er blot et par af mange syndere til ødelæggelse af koralrevene – en anden stor en af slagsen er plastik.

Ca. 5 millioner tons plastik ender hvert år i havet

… og produktionen af plastik forventes at stige med omkring 40% i løbet af de næste 10 år. Hvis der ikke bliver gjort noget, vil havet bestå af en større procentdel plastik end fisk (i vægt), når vi rammer år 2050. For at undgå dette sker og reducere mængden af plastik i havet er flere virksomheder begyndt at tænkte i andre løsninger, når det kommer til deres forbrug af plastik. Hos RÅ Skincare bruges der eksempelvis Ocean Waste Plastic i emballagen. Innersense Organic Beauty arbejder ligeledes for at reducere affaldet i havet i samarbejde med både Plastic Bank og California Coastkeeper Alliance. Innersense Organic Beauty har valgt at blive genoprettende for havet, ved at samle mere plast, end de selv har produceret. Den indsamlede plastik bliver genanvendt til alt fra vandflasker til surfbræt.

Hvem er World Ocean Day for?

World Ocean Day er for alle, der har lyst til at tage del i det!

Denne årlige fejring af vores fælles have samler blandt andet organisationer og enkeltpersoner fra virksomheder, ungdomsgrupper, skoler, akvarier, zoologiske haver, museer, søfarts- og turistindustrier, offentlige agenturer, fritidsentusiaster, herunder dykkere, surfere, søfolk og trossamfund verden over. Det er desuden muligt at sætte sin underskrift på årets kampagne hvad end man er en virksomhed, organisation eller privatperson.

Du kan læse mere om World Ocean Day her