RÅ Skincare: Hudpleje med fokus på sensibel hud og nordisk klima

Tekst: Christina Elkorn Nielsen

Ved du, at det klima du lever i, er væsentligt at have for øje, når du skal vælge den rigtige hudplejeserie?

Det ved RÅ Skincare.

Klimaet i Norden kan være stressende for huden på grund af den tørre, kølige luft, der især hersker om vinteren. Det er dog ikke kun vintervejret, der er karakteristisk for klimaet i Norden, men også det meget omskiftelige vejr, som huden kan have svært ved at tilpasse sig. Derfor har det norske RÅ Skincare specialiseret sig i udvikling af produkter som er specielt godt egnede til sensibel hud udsat for et nordisk klima.

Produkterne er ikke kun designet til nordisk hud, men også til helt specifikke hudproblemer. Det er hudproblemer som akne, atopisk eksem, fedtet hud, rødme, pigmentforandringer og meget tør hud. Torhild Næss, der står bag RÅ Skincare sammen med sin datter Amanda Næss, har en klar mission:

”Jeg ønsker, at flest mulige med sensitiv hud kommer til at prøve RÅ,” siger hun.

Der findes således også en meget vigtig baggrund for, at Torhild Næss har lige netop den mission med mærket. Hun har selv udviklet både en slem parfumeallergi og astma, efter hun i en årrække var meget eksponeret for syntetiske parfumestoffer. Hendes to døtre har begge haft atopisk eksem, som giver meget tør og kløende hud, og de tåler hverken parfume eller æteriske olier. Derfor er RÅ Skincare helt parfumefri og oplagt til meget sensitiv hud.

Torhild Næss og Amanda Næss lancerede RÅ Skincare i 2014. Amanda Næss, som er uddannet kosmetolog, har selv døjet med alvorlig atopisk eksem, og hun har derfor en lang, personlig erfaring med problemet. Hun har af den årsag ”fungeret som testperson,” som Torhild Næss fortæller det. Torhild har stået for at udvikle formlerne i tæt samarbejde med kemikere og toksikologer. Mor og datter brænder for det samme.

”Vi brænder for produkter til sensitive hudtyper. De skal være parfumefrie, fordi de hverken skal skade dem, der producerer dem, eller dem, som ender med at smøre dem på huden. Og selvfølgelig er vi opsatte på, at produkterne er naturlige og bæredygtige, så de giver det mindst mulige fodaftryk på jorden. Vi bruger glas eller genanvendt plastik.”

Hudplejeserien er bygget op af tre forskellige serier til tre forskellige hudtyper, samt en serie med serummer.

Favn er til normal til tør hud med fokus på at give mest mulig næring til svært sensitiv hud og hud med atopisk eksem.

Sevje er til kombineret til fedtet hud med fokus på at rense porrerne, dæmpe rødme og irritation samt akneudbrud.

Kime er til tør og moden hud, hvor fokus er glød og fornyelse af huden.

Pure Actives er serummer med koncentrerede, aktive ingredienser, som er designet til forskellige hudtilstande som for eksempel hudorme og urenheder, rødme, ar, rynker og pigmentforandringer.

Torhild Næss har normal til tør hud, som ofte er udsat for et tørt indeklima og kulde om vinteren. Hun har nogle klare favoritter, der passer nøjagtigt til hendes hud.

”Jeg har passeret de 50 år, og er opsat på at holde min hud frisk, sund og mest muligt strålende og smuk, så længe som muligt. Jeg er helt afhængig af Kime Evening Exfoliationg Cleanser, Kime Facial Cream, Eye Serum, Multi-Active Serum og Kime Barrier Protecting Balm. Det er fantastiske,” siger hun.

Amanda Næss og hendes søster har den samme favorit: Favn Extra Nourishing Cream Squalane. Denne creme har hjulpet søstrene med deres atopiske eksem, fordi den passer så godt til den meget tørre og sensitive hud, der har brug for helt speciel pleje.

Det er ikke kun de rene og parfumefrie formler i produkterne, der er gennemtænkt. Formlerne er således også pakket ind i gennemtænkt emballage. Det vigtigste for Torhild Næss og hendes datter er, at emballagen tager sig godt at indholdet.

”Det vigtigste er, at flasken er lufttæt. Der er både et højt indhold af planteolier og vitaminer, og så er der ingen kamuflerende dufte. I de fleste af produkterne er der et 100% naturligt og økologisk konserveringssystem, som ikke virker lige så effektivt som mange konserveringsmidler,” siger Torhild.

Designet på RÅ Skincare afspejler desuden, hvor produkterne kommer fra, nemlig Bergen i Norge. Det rå klima, fjeldet og skovene er tænkt ind i designet – sort og roligt. Nogle af flaskerne er lavet af glas, og andre er lavet af 40% plastik fra havene. Torhild og Amanda har valgt ikke at bruge 100% genanvendt plastik, da det gør det muligt at genbruge flasken på ny. Derudover er det ikke kun vigtigt for mor og datter, at der er tænkt over materialet, men også selve designet: Produkterne skal pryde badeværelseshylden.