COOLA gør solbeskyttelsen endnu lettere

Med tre helt nye og super enkle sticks, kan du nemt og bekvemt beskytte dig mod solens stråler – hele året.

Det er ingen nyhed at vi bør beskytte os mod UVA- og UVB-stråler også selvom vi ikke lige umiddelbart opholder os i direkte sol. Problemet er bare, at vi ofte enten glemmer det, eller simpelthen er for dovne til lige at få det gjort.

Det er helt OK! Vi kender det godt!

Nu er der imidlertid hjælp at hente: Med COOLAs tre helt nye og super praktiske sol-sticks kan man hurtigt og nemt få solbeskyttelse, præcis der hvor det er nødvendigt. Grundet den kompakte størrelse er den praktisk at have med overalt og til enhver lejlighed, hvadenten du skal ud på skiløjpen, sidde på fortovscaféen eller om det er baby der skal lege i solen på legepladsen.

Alle tre sticks er vandfaste i op til 80 minutter, fugter og plejer naturligt og indeholder naturligvis ingen nano-partikler. Vi giver dig endda en variant med lidt farve i. For selvom man skal beskytte sig mod solen, kan man jo godt se godt ud. Varianten til baby indeholder selvfølgelig ingen parfume.