OM PLAN ORGANIC

Igennem mere end 10 år har vi specialiseret os i import og salg af økologiske pleje- og skønhedsprodukter i den absolut bedste klasse.

 

Vi gør det fordi vi har en holding til den verden vi lever i. En holdning til de ting vi forbruger. Og ikke mindst en holdning til hvordan disse ting fremstilles. Og særligt når det gælder produkter vi bruger på og i vores krop mener vi at det er vigtigt at være påpasselig.

 

Men det handler også om vores fælles jordklode. Vi synes godt det kan betale sig at passe på naturens ressourcer. At passe på miljøet. Og derfor stiller vi store krav til de leverandører og brands vi samarbejder med. Også de skal have en holdning til det de laver. De skal være passionerede. Og de skal vide hvad de arbejder med.

 

I dag har vi et tæt samarbejde med mere end 10 eksklusive brands. Hver især er de førende indenfor netop deres felt og produkterne er i absolut topklasse.

 

Her på vores hjemmeside kan du finde lidt indledende informationer om hvert brand, ligesom du kan læse lidt mere om vores holdning til økologi og bæredygtighed.

 

Vi håber du finder masser af inspiration til din daglige krops-, hår- og skønhedspleje blandt vores brands. Og vi lover dig, at vi til hver en tid vil arbejde på at bringe økologien ned i øjenhøjde. Det synes vi er det mest naturlige!

ØKOLOGI I ØJENHØJDE

Igennem de senere år er der kommet et væld af alternativer til den konventionelle skønhedsindustri. Vi hilser alle sikre, sunde og meningsfulde tiltag indenfor økologisk skønhedspleje velkommen.

 

Hos Plan Organic arbejder vi med nogle af de absolut førende mærker i verden. Vi stiller krav til ingredienser, bæredygtig produktion og ikke mindst kvaliteten af slutprodukterne. Men vi forsøger også at arbejde med virksomheder der generelt har en ligefrem og logisk tilgang til økologi.

 

For os er økologi en naturlig selvfølge. Desværre er vi endnu dér, hvor de økologiske alternativer kræver lidt mere af forbrugeren, end de nemme, bekvemme og billige produkter man kan hente i ethvert supermarked.

 

DU har som forbruger muligheden for bevidst at træffe et valg der går i en sund og bæredygtig retning. Vores forhandlere vil hellere end gerne sætte dig ind i hvordan vores produkter er produceret, hvad der er i dem og hvordan du får optimal udnyttelse af dem. Det forventer vi selv af de produkter vi bruger, elsker og anbefaler til vores nærmeste. Det skal du selvfølgelig også kunne forvente!

 

Det er det vi mener med at få økologien ned i øjenhøjde