Reef-friendly solbeskyttelse fra Soleil Toujours

Enhver der selv har dyppet tåen lidt i hudpleje- og beautyindustrien vil vide, at forebyggelse er bedre end behandling og genopretning. Selv ikke al den botox der findes i verden vil kunne konkurrere med den sunde, naturlige glød i et velplejet og beskyttet ansigt. Men til trods for alle de veldokumenterede resultater og deraf følgende henstillinger fra professionelle dermatologer, er det fortsat bare ikke særlig glamourøst at smøre almindelig solcreme på huden, som en fast rutine hver morgen. Beauty junkies vil gerne rose og anbefale top-of-the-line tonere, renseprodukter, highlighters og foundations, men når det kommer til solcremer er der pludselig langt mellem snapsene.

Valerie McMurray opdagede for nogen tid siden dette hul i branchen og så straks en mulighed for at skabe et mærke, der bygger bro mellem solcreme, hudpleje og skønhed. Hendes banebrydende serie af eksklusive, non-toxic solprodukter, Soleil Toujours, er inspireret af det hun selv betegner som “indbegrebet af en glamourøs kultklassiker”.

“Min mor havde altid en flaske Bain de Soleil. Det var datidens sexede solcreme. Men det var fyldt med junk! Og der var ikke noget nyt på markedet, der havde den samme eksklusive aura. Der var ingen elegant, ren solcreme.“ – husker McMurray.

McMurray var ikke ubekendt med branchen, da hun lancerede Soleil Toujours. Hendes serie af eksklusive strandkåber blev allerede solgt på eksklusive internationale feriesteder, og havde et godt ry for at være must have strandudstyr. Hun havde sin finger så præcist på pulsen på det eksklusive upperclass feriemarked, at boutiqueejere begyndte at spørge hende efter om hun ikke kunne udvide med noget solcreme.

“En af dem, i Barbados, ringede til mig og sagde: “Jeg har hertuginden blandt mine kunder og Gwyneth Paltrow kommer her også, og jeg har ikke noget, jeg føler mig rigtig tryg ved at give dem” – fortæller McMurray. “På det tidspunkt var der mærket California Baby. Det var sådan lidt “kridtagtigt”, hvidt og tyktflydende. Jeg tænkte straks, at jeg ikke ville have noget at gøre med almindelig, gammeldags solcreme. Det interesserede mig ikke. Jeg ville ændre dagsordenen indenfor solcreme, ikke kun ud fra et æstetisk perspektiv, men også hvad angår produktsammensætningen.”

Hun indså hurtigt, at der var nøgleelementer i den over $500 mia. store skønhedsindustri, der desperat manglede i markedet for solbeskyttelse, som blot udgjorde $2 mia – nemlig fokus på æstetik og professionel erfaring. Hun vidste, at for for alvor at skabe ringe i vandet ville hun skulle have en langt mere beautyinspireret tilgang til sit mærke, begyndende med navnet. “Det betyder (groft oversat) “altid solskin” og det har denne eksotiske, “Saint-Tropez” følelse. Jeg følte også at jeg var nødt til at gøre noget radikalt anderledes med emballagen, så vi lavede den sort. Det var bare et helt nyt koncept for industrien.” – forklarer McMurray.

McMurray var tilmed gravid på det tidspunkt og det gjorde hende særligt opmærksom på farerne ved kemikalier i skønhedsprodukter. Hun var ubøjelig i relation til at produkterne skulle være harmløse at bruge.

“Mit mål var, og er fortsat, at producere solcreme på daglig basis. For at gøre det skal vi have helt friske ingredienser af den bedste kvalitet. Vores produktsammensætninger kombinerer reelt hudpleje og solpleje og indeholder avancerede anti-aging ingredienser, peptider, ceramider og antioxidanter. Tænk bare på, hvor stort markedet for hudpleje er, og hvis man ikke bærer solcreme hver dag – hvorfor så bekymre sig om det?”

Skønhedsbranchen bliver dog mere og mere bevidst, og derfor er selv store mærker begyndt at hoppe på “Clean Beauty”-vognen. Soleil Toujours har dog altid været helt fremme i lokomotivet.

“Der hvor solcreme ændrer sig markant i disse år – helt overordnet – er i ingredienserne,” – siger McMurray. “Hawaii har for nylig indført en lov, der forbyder anvendelsen af et par toksiske ingredienser, som vi aldrig har brugt i vores produkter. Andre mærker bliver nødt til at starte forfra og re-brande, men vi har været rene fra starten.”

Soleil Toujours tilbyder eksklusiv solpleje, der passer helt naturligt ind i den daglige hudplejerutine, med rens, serum, cremer og olier, som mange kvinder dagligt udfører. Det er ikke hudpleje med SPF, eller solcreme med et par fugtighedsgivende elementer kastet i – det er simpelthen definitionen på en helt ny kategori af solpleje, der sætter hudpleje først.

“De andre solcremer på markedet er enten “pure play” solcremer, tonede cremer og så lidt SPF her og der, men de er ikke rigtig beautyfokuserede” – forklarer McMurray. “Men når din solcreme føles lige så lækker og eksklusiv som din bedste dagcreme, er det ikke svært at skabe en ny daglig vane.”

 

Original tekst: Bryn Terrell