CLEAN BEAUTY IN COLOR.

Hos Plan Organic er vi stolte af at lancere ILIA på det danske marked.

ILIA er en kosmetikserie skabt med en klar motivation om at bevise, at bæredygtige produkter med et højt indhold af økologiske aktivstoffer så absolut kan have meget høj ydeevne og levere fantastiske resultater.

Allerede i 2011, da seriens skaber Sasha Plavsic i Vancouver, Canada lancerede de første produkter, var der stor interesse og opmærksomhed omkring resultaterne, og det var da også de overbeviste kunder, der fik os her hos Plan Organic til at spidse ører og undersøge serien nærmere.

Indtil ILIA var en realitet havde økologi og bæredygtighed indenfor kosmetik ofte haft ry for at være “noget underligt, abstrakt noget”, og mange af de produkter man kunne købe dengang havde kort holdbarhed, grundet manglen på konserveringsmidler. Ydermere var der udfordringer med at opnå en konsistens, der gjorde at produkterne var lette at anvende og kunne give de ønskede resultater.

Sasha bestemte sig for, at dette måtte der laves om på og hun gik anderledes til værks. Istedet for kategorisk at afvise kunstigt fremstillede ingredienser, valgte hun at gå mellemvejen, ved at anvende sikre og anerkendte stoffer, i meget små mængder, for at få netop de resultater som hun – og i sidste ende kunderne – ønskede. Resultatet er en uformel serie af produkter, der i udgangspunktet bygger på tankegangen om effektiv og bæredygtig økologi, kraft og næring fra planter, kombineret med sikker, veldokumenteret og moderne teknologi.

På denne måde sikrer ILIA at brugeren får det allerbedste fra naturen og at produkterne altid giver strålende resultater – der holder – og som man kan have tillid til. For hvordan skulle man kunne tage sig ud fra sin bedste og smukkeste side, hvis man ikke har 100% tillid til sine kosmetikprodukter?

“I bund og grund forsker vi, så du ikke behøver at gøre det. Vi ved, at det er muligt at skabe levende nuancer ved hjælp af fugtgivende sammensætninger og økologiske plantestoffer. Du skal sådan set bare have fokus på at fremhæve det, der gør dig til dig!”

~ Sasha Plavsic

Serien af kvalitetsprodukter omfatter blandt andet True Skin Serum Foundation i 10 forskellige toner, der indeholder nærende og beskyttende serum. Det betyder at huden på én og samme tid får optimal pleje og ser både strålende og naturlig ud. En bred og varieret palette af læbestifter i såvel afdæmpede som mere vovede farver giver mulighed for at manøvrere stilsikkert med udtryk, uanset om man skal optræde på de bonede gulve, eller er på vej til fest i sommernatten. Inspireret af 1970’ernes og 1980’ernes populærmusik har Sasha valgt at opkalde hver farve efter datidens pop-hits, hvilket giver serien et sympatisk og uformelt udtryk.

For at understøtte en god og sund hudplejerutine har ILIA arbejdet meget med specialiserede produkter til netop læberne. Fugtede og fyldige læber giver nu engang et godt indtryk af et menneske i balance, og der findes naturligvis også plejende produkter uden farve, hvis man vil gå med det helt naturlige look.

Serien omfatter tillige fugtighedscremer med naturlig farve og SPF20, concealer, multisticks, mascara samt specialiserede og højtydende eyelinere og pudder varianter. Alle produkterne er resultatet af målrettet forskning og en stilsikker tilgang til økologi og bæredygtighed, og vi er sikre på at de vil sætte helt nye standarder for økologisk skønhedspleje og kosmetik.